Ordblinde-undervisning for voksne
Er du ordblind, og vil du gerne have hjælp til at blive bedre til at læse, stave og skrive, så kan du få gratis undervisning hos LOF Midtjylland.
Før undervisningen starter, skal du til en samtale og en test, der viser, om ordblinde-undervisning er det rigtige tilbud til dig.
Ordblindeundervisningen foregår på små hold med 3 – 6 deltagere, så du kan få hjælp til netop dine udfordringer. Sammen med din lærer, lægger I en plan, der kan hjælpe dig frem mod dine mål.
Du lærer også, hvordan du kan bruge forskellige programmer til computer, mobil eller tablet.
Går du til ordblinde-undervisning i dansk, har du også mulighed for at deltage på hold i engelsk, hvor undervisningen er specielt tilrettelagt for ordblinde.
Vi kan sammensætte et skema, der tilgodeser netop dine behov.
Vi tilbyder test og undervisning både om dagen og om aftenen, og vi optager løbende kursister på vore hold.
Husk at ordblindeundervisning er et gratis kursus for ordblinde.
Du kan gå til undervisning hos LOF Midtjylland mange steder i det midtjyske:
Viborg, Bjerringbro, Kjellerup og Hammel.
Se en oversigt over vore hold. Vi opretter nye efter behov.
Vi kan også lave hold på din arbejdsplads.
Undervisningen er gratis!
Kontakt LOF Midtjylland, telefon 87262326, hvis du ønsker at høre mere om ordblindeundervisning(OBU).